1. Anvendelsesområde

Disse handelsbetingelser gælder for al salg af oplevelser formidlet af OpdagDanmark, cvr.nr: 40523162, Østre Alle 102, 9000 Aalborg gennem www.opdagdanmark.dk

1.1 OpdagDanmarks formidling af oplevelser henvender sig alene til forbrugere, der er fyldt 18 år. Ved køb af oplevelser bekræfter kunden, at være forbruger og fyldt 18 år.

2. Oplevelser

På www.opdagdanmark.dk formidles oplevelser, events, entrebilletter, aktiviteter og lignende fra arrangører i Danmark. Disse ydelser omtales i det følgende samlet som ”oplevelser”.

3. Formidler og kontraktpart

OpdagDanmark formidler udelukkende salg af oplevelser fra den ansvarlige arrangør til kunden. Den ansvarlige arrangør er kundens direkte aftalepart og anses derfor som sælger i henhold til gældende lovgivning. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.

 

4. Pris og gebyrer

Priserne for oplevelserne findes alene på hjemmesiderne for www.opdagdanmark.dk De angivne priser er inkl. moms, skatter og afgifter. Den samlede bestilling tillægges et bookinggebyr, der også findes på denne hjemmeside.

4.1 På destinationerne kan der yderligere forekomme opkrævninger af lokale gebyrer, entreer og afgifter, som det ikke er muligt at opkræve ved aftalens indgåelse, da disse betalinger relaterer sig direkte til lokale regler eller til forbrug af ekstra ydelser ud over, hvad der fremgår af aftalen.

4.2 Hvis intet andet er anført, er oplevelsens pris pr. person.

5. Aflysning

Såfremt en oplevelse, som er købt og betalt, måtte blive aflyst, vil kunden fra den ansvarlige arrangør af den pågældende oplevelse alene få refunderet købsbeløbet ekskl. bookinggebyr.

5.1 En oplevelse anses kun for aflyst, såfremt oplevelsen ikke gennemføres af arrangøren på bestilt dato og klokkeslæt. Ændringer i evt. repertoire er ikke en aflysning. Såfremt der gælder et minimum deltagerantal for, at oplevelsen gennemføres, vil dette fremgå. Opnås der ikke det for oplevelsens gennemførelse påkrævede antal deltagere, er ar-rangøren berettiget til ansvarsfrit at meddele kunden, at oplevelsen som konsekvens af den lave tilslutning ikke vil blive gennemført, og købsbeløbet tilbagebetales af arrangøren.

6. Køb af oplevelser

Kunden er forpligtiget til selv at være opmærksom på følgende ved købet af oplevelserne:

6.1. Såfremt kunden ikke har modtaget e-mailen med oplevelserne inden for 24 timer efter gennemført køb, skal kunden kontakte OpdagDanmark på tlf. (+45) 53 63 12 14.

6.2 Kunden har pligt til at gennemgå og kontrollere den fremsendte kvittering og reagere over for OpdagDanmark, såfremt oplysningerne deri ikke er i overensstemmelse med det aftalte.

6.3 Aftalen er først bindende for begge parter, når OpdagDanmark har registreret og modtaget betaling.

6.4 I henhold til ”Lov nr. 1457 af 17.12.2013 om visse forbrugeraftaler, § 18 stk. 2, pkt. 12″ er køb af oplevelser ikke omfattet af fortrydelsesretten som beskrevet deri.

7. Betaling

Kunden kan alene betale for sine oplevelser med Visa og VisaDankort, MasterCard eller MobilePay.

8. Kundens generelle pligter

Kunden skal rette sig efter de gældende ordensbestemmelser på stedet og optræde således, at hverken gæster eller andre føler sig generet. I grovere tilfælde kan det føre til, at den pågældende af arrangøren eller dennes repræsentanter bortvises uden at være berettiget til at modtage nogen form for tilbagebetaling. I sådanne situationer kan kunden ikke gøre krav gældende hverken mod OpdagDanmark eller arrangøren.

8.1 Kunden skal selv downloade og udprinte gyldigt købsbevis. Alene betalt købsbevis er adgangsgivende.

9. Reklamation og ansvar

Enhver form for reklamation, der vedrører selve oplevelsen, skal rettes direkte til arrangøren med det samme, da det fulde ansvar for indholdet og afholdelsen af oplevelserne ligger hos arrangøren. OpdagDanmark kan ikke i den forbindelse holdes ansvarlig, da kundens gennemførelse af oplevelsen er underlagt arrangørens ansvarsbegrænsninger, og kunden kan alene henholde sig til arrangøren for så vidt angår eventuelle tab, skader og ansvar i øvrigt.

Men hvis kunden har været ude for en utilfredsstillende oplevelse, hører OpdagDanmark gerne fra kunden herom, så OpdagDanmark kan reagere på det og være behjælpelig ved en eventuel klagesag.

I henhold til lovgivningen skal kunden reklamere ”inden for rimelig tid”, efter at kunden har konstateret manglen ved oplevelsen. For oplevelser betyder ”rimelig tid”, at kunden skal reklame umiddelbart efter gennemførelse af oplevelsen og så vidt muligt på stedet.

9.1 Arrangøren kan ikke gøres ansvarlig for et beløb, der er større end oplevelsesbevisets pris.

9.2 OpdagDanmark ansvar er begrænset til returnering af det betalte bookinggebyr og alene såfremt der er begået ansvarspådragende fejl fra OpdagDanmarks side.

10. Forbehold

OpdagDanmark tager forbehold for fejl i de af arrangøren på hjemmesiderne oplyste priser og vilkår, samt for udsolgte oplevelser.

11. Tvister

Enhver tvist der måtte opstå i relation til foranstående handelsbetingelser eller den købte oplevelse, er underlagt dansk ret.

11.1 Retten i Hjørring er værneting for enhver retssag ved dansk ret.

Klager over onlinesalg i Danmark skal behandles ved EU’s Nationale Kontaktpunkt i Danmark ved henvendelse til [email protected].

12. GDPR

OpdagDanmark overholder kravene til behandling og beskyttelse af persondataoplysninger som fastsat i EU’s Databeskyttelsesforordning (GDPR), hvis indhold kan findes på www.datatil-synet.dk.